Efterspørgslen på serum til celledyrkning er i de senere år nærmest eksploderet, og der tjenes store penge i branchen. Men det er en helt uigennemsigtig branche, som desuden er underlagt ringe – om overhovedet nogen – kontrol. Meget tyder på, at svindel og forfalskning er udbredt og kun få afsløres heri⁵. Læs mere…
Sundhedsmæssig risiko
FBS frembyder en betydelig risiko ved fremstilling af lægemidler, idet produktet indeholder forskellige mængder af endotoxiner, hæmoglobin og andre uønskede eller skadelige stoffer. Læs mere…
Videnskabelig upålidelighed
Føtalt kalveserum er et produkt, hvis nøjagtige indhold er ukendt. Indholdet varierer desuden fra vareparti til vareparti. Det betyder, at der kan være store forskelle mellem FBS-partierne med forskellige mængder af endotoxiner og andre ønskede såvel som uønskede og ukendte stoffer i serum, hvilket påvirker cellekulturers vækst forskelligt. Brugen af føtalt kalveserum gør derfor videnskabelige forsøg mindre pålidelige, sværere at eftergøre og sammenligne resultater fra. Læs mere…
Produktion af FBS
Hvert år produceres op mod 800.000 liter føtalt kalveserum. Omkring 2 million næsten fuldbårne kalve må hvert år lade livet. Det anslåes, at der i Europa finder en produktion sted på omkring 25 slagterier, men det menes, at der forekommer megen skjult produktion – bl.a. fordi slagterier ikke oplyser om denne nicheproduktion. Læs mere…